Glem disruption! Fokusér i stedet på innovation og skab resultater gennem sunde konflikter og innovationskultur

De fleste disruption-konsulenter sælger varm luft på dåse, og ordene ”disrupt or die” er blevet gentaget til ukendelighed. Mit budskab er: Glem disruption og fokusér i stedet på hvordan du får skabt et fundament for innovation i din organisation. Dette blogindlæg giver et konkret bud på hvordan en innovationskultur kan skabes vha. fokus på teamsammensætning og konfliktledelse.

Innovationskultur forudsætning for succes

Når den øvre ledelse i en organisation bidrager til at skabe rammerne for sunde/udviklende konflikter, og projektlederne fagligt og menneskeligt er klædt på til at styre og håndtere konflikter, så åbner det for udvikling i en organisation. Der skabes nemlig fundamentet for en innovationskultur.

De store innovationer som f.eks. iPad kommer ikke ud af den blå luft eller under et “problemløsningsmøde”. De dukker op fra et miljø, hvor der er rum til at være uenige, og hvor der kommer i massevis af gode, dårlige og tossede idéer hele tiden.

At have en innovationskultur betyder ikke, at alt almindeligt arbejde i organisation og projekter skal sættes på standby. Det betyder, at der skal være rum til at være uenige undervejs i projekterne, mellem projekterne og at det, fra den øvre ledelse, er oprigtigt påskønnet, når medarbejderne kommer med idéer. Også de dårlige og de tossede!

Hvornår har I sidst fejret den bedste ide, der alligevel viste sig ikke at være gangbar i virkeligheden?

Forskellen mellem udvikling, innovation og disruption

Vi hører sjældent om innovation uden, at også disruption nævnes. I virkeligheden er dét, der sker, i de fleste tilfælde, noget mere jordnært, nemlig udvikling.

Lad os derfor få begreberne på plads.

Udvikling

Udvikling handler om de gradvise forbedringer, der sker som naturlig konsekvens af, at der tænkes over og arbejdes med et produkt eller en ydelse.

Et eksempel på udvikling er f.eks. når en smartphone får et bedre kamera.

Innovation

Innovation er både en proces og et resultat.

For at et resultat kan være en innovation, skal der være tale om en reel og tydelig nyskabelse (ikke blot en forbedring).

Et eksempel på innovation er da Apple opfandt Live Photos.

Innovationsprocessen er arbejdet, der leder frem til innovationen. Der er ingen håndfast opskrift på, hvordan en innovationsproces skal se ud, selvom der eksisterer mange processer og værktøjer, som kan inspirere og motivere til udvikling og innovation. I kommende udgivelser her på bloggen vil jeg dele nogle af mine perspektiver på disse, men i denne omgang vil jeg henvise til nogle andre solide skriverier, der forhåbentligt kan inspirere.

For inspiration, se bl.a. artiklen What Your Innovation Process Should Look Like fra Harward Business Review, som giver et indblik i grundelementerne i en god innovationsproces.

Et andet konkret eksempel er Pretotyping, som særligt inden for digitalisering er en populær tilgang – se eksempelvis denne interessante artikel fra Medium: Break the Innovation Barrier with Pretotyping.

En vigtig tværgående pointe er – uagtet innovationsproces – at for at innovationen kan blomstre, er det essentielt at det team, der arbejder med innovation er sat rigtigt sammen – og der skabes et konfliktmiljø, hvor de innovative idéer kan opstå. Det ser vi nærmere på senere.

Disruption

Disruption betyder ødelæggelse eller forstyrrelse.

I modsætning til innovation er disruption udelukkende et resultat – og oftest kan man først se disruption retrospektivt. Om en innovation bliver disruptiv (og dermed medfører disruption), er således ikke noget man kan analysere sig frem til på forhånd – men det kan naturligvis være en indledende ambition, når innovationsprocessen startes. Dette sammenfald mellem en ambition om at skabe disruption har gennem tiden fået flere konsulenter til fejlagtigt at sætte lighedsegn mellem disruption og innovation.

En innovation bliver til en disruptiv innovation, når innovationen er så markant, at den forstyrrer eller endda ødelægger hidtil succesfulde industrier og forretningsmodeller.

Lad os se på nogle eksempler for at få konteksten på plads.

Perspektivering og eksempler på disruption

Med ovennævnte definition er det åbenlyst, at en innovation som smartphonen har medført disruption – og i særdeleshed på mange områder, der ikke har noget med telefoni at gøre. Men på den anden side, hvor meget skal en industri forstyrres for, at der er tale om disruption?

Har Airbnb’s forretningsmodel eksempelvis disruptet hotelbranchen? I nogen grad, vil jeg mene.

Hvad så, når en kommune anvender en softwarerobot til at vurdere og håndtere blanketter og dokumenter – er det disruption? Knapt så meget. Min påstand er, at sidstnævnte blot er anvendelsen af en kendt innovation i en given kontekst, som medfører en udvikling vedr. blanketbehandlingen i kommunen.

Startup med ambition om disruption af nyhedsbranchen

Et andet eksempel fra min egen virkelighed.

I en af mine virksomheder, NewsButler, arbejder vi med en ny og innovativ digital platform til formidling af nyheder – en slags ”Spotify for nyheder,” om man vil. Der er tale om en innovation og ikke mere end det. Men, NewsButler har potentiale til at skabe disruption i nyhedsbranchen, hvis vi er gode og heldige nok.

Viser det sig, at vi lykkes med at introducere en ny digital forretningsmodel i nyhedsbranchen, som ændrer på de eksisterende hierarkier og som baner vej for helt nye spillere – så kan vi tillade os at sige, at vi har været med til at disrupte nyhedsbranchen (og det håber jeg inderligt, at jeg får lov til at sige en dag!).

Men indtil vi kan se resultaterne, er det ”bare” en innovation. Det er også værd at nævne, at selv om NewsButler ikke viser sig at medføre disruption, så betyder det ikke, at det er en dårlig ide. Hvis vi får bygget et solidt mediefirma oven på vores innovation og teknologi, så er det også fint. Alt nyt behøver ikke skulle ende ud i disruption for at være en succes.

Distuptive teknologier

Teknologier kan i sig selv være disruptive, uden de nødvendigvis er bundet op på en konkret løsning. Som eksempelvis Blockchain, der med en god sandsynlighed kommer til at forstyrre en række forskellige sektorer (ud over finanssektoren) – se mit tidligere blogindlæg om Blockchain.

Disruption i finanssektoren

Et interessant eksempel på disruption i finanssektoren, som i bund og grund ikke har noget med teknologi at gøre, er innovationen af low cost index funds, som har revolutioneret dele af investeringsmarkedet – særligt til glæde for almindelige opsparer.

Den annerkendte podcast, Freakonomics Radio, har en både underholdende og indsigtsgivende episode om dette emne, som har titlen The Stupidest Thing You Can Do With Your Money.

Den rette cocktail af innovation kan lede til disruption

Når man som virksomhed vil arbejde med disruption, så handler det i langt de fleste tilfælde om innovation. Kombinerer man innovation inden for det digitale, teknologi og forretningsmodeller, så har man en cocktail som kan lede til disruption, hvis man er rigtig god (og har en smule medvind på cykelstien).

Sammensætningen af innovationsteams er afgørende for succes

For at man som organisation har en chance for at lykkes med at udvikle noget reelt nyskabende kræver det at de teams, der arbejder med innovation har den rette sammensætning og er placeret rigtigt ift. forretningen.

Et innovationsteam som fagligt og kulturelt er meget ens, vil typisk have en stor faglig dybde inden for et afgrænset område. Det giver en risiko for at teamet (og dermed innovationerne) bliver ensporet og segregeret fra resten af virksomheden. En sådan afkobling fører ikke til innovation – men derimod til udvikling inden for det felt, hvor teamet har den faglige tyngde.

Når et innovationsteam derimod fagligt og kulturelt er meget forskellige, og dermed har bredt fagligt fokus, giver det en bedre forankring i virksomheden som helhed. Derfor har teamet lettere ved at opsamle ideer fra en omkringliggende organisation, og det gør igen, at det er lettere at udnytte det samlede idépotentiale, der eksisterer i enhver virksomhed. Dette heterogene innovationsteam er således forudsætning for at kunne lykkes med innovation.

Et innovationsteams placering i en organisation skal sikre, at teamet reelt har mulighed for at eksekvere uden at blive forstyrret af ”dagligt arbejde” (i hvert fald i de tidsrum, der er helliget innovationsarbejdet).

Innovation kommer dog ikke med teamet alene – der skal mere til – nemlig konflikter.

Citat MARGARET HEFFERNAN

Friktion og konflikter fører til innovation

Hvad skal der til, for at innovationstemaet faktisk kan innovere?

Den amerikanske entrepreneur og forfatter, Margaret Heffernan, har meget koncist forklaret det i som: “For good ideas and true innovation, you need human interaction, conflict, argument, debate.”

Friktion mellem mennesker kan enten være udviklende (konstruktive konflikter) eller afviklende (destruktive konflikter). Forskellen på om en konflikt er konstruktiv eller destruktiv, er alene måden, man håndterer den på – når rammerne er trygge, skaber konflikten positiv energi og udvikling.

Med andre ord skal man udvikle et sundt konfliktmiljø, hvis man reelt vil lave grobund for friktion og derigennem udvikling og innovation.

Et sundt konfliktmiljø kendetegnes ved tillid, samt at der er plads til uenighed med respekt for forskellige meninger og holdninger. Det indebærer en fælles forståelsesramme og accept omkring konflikter og håndteringen heraf. Jo større grad af tillid, jo mere tryghed giver det den enkelte til at give udtryk for sine meninger og bidrage med alternative tænke-ud-af-boksen forslag.

Denne matrice kan anvendes til at få overblik over, hvor en gruppe potentielt set befinder sig ift. et konfliktmiljø. Det enkelte felt er ikke en diagnose, men kan ses som en risiko eller mulighed, der bør analyseres. Der behøver eksempelvis ikke at være skjulte konflikter, hvis miljøet i gruppen er præget af mistillid og umiddelbar enighed, men der er grobund for, at de opstår.
I grupper, hvor der er er høj grad af tillid og umiddelbar enighed, kan man med fordel skabe debat, uenighed og dermed udviklende konflikter. Dette kan, i rette sammenhænge, være grobund for mere og bedre udvikling og innovation end, hvis teamet fortsætter med ”business as usual”.

Når man leder et team ind i (udviklende) konflikter, skal man være opmærksom på, at vi som mennesker er meget forskellige ift., hvordan vi oplever konflikter – også de udviklende. Nogen har det svært med uenighed, mens andre trives eller motiveres af det. Det skal man være opmærksom på, når et innovationsteam sammensættes.

Sammensættes eksempelvis et team, hvor provokationsgrænsen (grænsen for hvornår man føler sig provokeret, eller hvor interne spændinger bliver ubehagelige) er lav, vil udvikling/innovation være sværere, end i et team med en høj provokationsgrænse. Man skal være særligt opmærksomme på at håndtere de spændinger og konflikter, der opstår, når et team har deltagere med både lave og høje provokationsgrænser. De deltagere, der har lav provokationsgrænse, kan opleve innovationsprocessen som meget ubehagelig og have en følelse af, at de bliver ”kørt over.”

Alle konflikterne kan blive konstruktive (udviklende) eller destruktive (åbne konflikter) – det er alene måden, man håndterer dem på, der afgør udfaldet.

Opsummering og videre inspiration

Når man som organisation skal innovere skal man bl.a.:

  • Være bevidst om hvad innovation er og ikke er
  • Sætte det rette team, som er heterogent, bredt forankret og har arbejdsro
  • Etablere et sundt konfliktmiljø
  • Ledelsesmæssigt understøtte en stærk innovationskultur, f.eks. gennem at fejre alle innovationer og opildne til sunde konflikter og debat

Der er selvfølgeligt mange andre ingredienser i at få succes med innovation, bl.a. at organisationens ledelses/styringsmæssige processer ikke må spænde ben for innovative eksperimenter (f.eks. med en rigid og uhensigtsmæssig budgetproces). Dette og andre omkringliggende elementer vil jeg anbefale, at du læser mere om i artiklerne The 5 Requirements of a Truly Innovative Company og 10 Tips for Successful Innovation Teams.

Er du sulten på mere, så tag et kig på denne inspirerende TEDx.