5 skøre innovationer vi alle kender

Som opfølgning til mit blogindlæg Glem disruption! Fokusér i stedet på innovation og skab resultater gennem sunde konflikter og innovationskultur, synes jeg det kunne være interessant at give nogle eksempler på innovationer de fleste af os kender. Innovationer som i mange tilfælde har været med til at ændre verden.

Når man dykker ned i historierne, så viser det sig, at innovation er ikke altid en proces, der går ligeud af landevejen.

Gaffatape

Hvis man skal reparere et eller andet, er det altid godt at starte med at benytte det til formålet korrekte udstyr – hvis det fejler, så prøv med gaffatape.

Ovenstående kan meget vel være tilgangen, som flere, mere eller mindre vellykkede handymen, tilgår forskellige opgaver i hjemmet med.

Men der gemmer sig faktisk en sjov historie bag gaffatapen. En historie med et anker i én af de største historiske begivenheder de seneste 100 år – nemlig Anden Verdenskrig.

Under krigen manglede de amerikanske soldater noget stærkt og vandafvisende tape til at holde deres ammunitionskasser fri for fugt og skidt.

Løsningen blev leveret af firmaet Johnson og Johnson, der tog udgangspunkt i en allerede eksisterende tape, som blev brugt til medicinske formål. Slutresultatet blev en trelagstape med et lag af polyethylene øverst, et netværk af stof i midten og et gummibaseret klæbemiddel i bunden.

Tapen performede bedre, end nogen havde ventet. Udover at holde vandet ude var det meget stærkt, men nærmest paradoksalt var det samtidig let at hive over. Tapen fik tilnavnet “Duck Tape,” fordi dets vandafvisende egenskaber mindede om en ands fjer.

Efter krigen begyndte byggeboomet i USA, og de hjemvendte soldater fortsatte brugen af deres stærke og pålidelige ven fra krigen. Ofte blev tapen brugt til arbejde i forbindelse med ventilation og aircondition – også kaldet “duct”. Derfor bliver tapen i dag oftest kaldet “duct tape” i USA.

Bonusinfo: Navnet “gaffatape” kommer angiveligt fra det engelske udtryk for en altmuligmand på musik- og tv-produktioner – en “gaffer”. Tapen blev også her en del af standardudstyret i efterkrigstiden, inden det gled ind i den almindelige husholdning.

Kilder: DR, HowStuffWorks, Wikipedia

Tv-dinner

Tv-dinner-konceptet har måske ikke fået det samme gennembrud i Europa, som det fik i USA. Og derudover kan man også debattere “værdien” i de sociale og sundhedsmæssige påvirkninger, der kan være i forbindelse med at indtage opvarmet mad foran fjernsynet.

Når det er sagt så er det en idé, der har indtil flere innovative vinkler, og så er det i øvrigt et marked, der omsætter for et astronomisk beløb (2010-tal: 4.5 milliarder dollars).

Tv-dinner var i første omgang inspireret af flymad, hvilket egentlig giver god mening, når man tænker over det. I første omgang var det Maxson Food Systems, der under Anden Verdenskrig opfandt flymaden som alternativ til de sandwiches, der indtil da typisk blev serveret.

Allerede samme årti blev tv-dinneren dog lanceret. Der er forskellige gisninger om, hvem først kom på tv-dinneren, men én af de fortællinger, der har mest medvind går på en kombination af, at der skete en lagerfejl hos firmaet Swanson Brothers, ca. samtidig med at én af sælgerne fra Swanson Brothers besøgte Pan American Airlines. Deraf skulle inspirationen bag være udsprunget.

Andre mener, at Clarence Birdseye, der kom på idéen om nedfrosne måltider tilbage i 1920’erne skal krediteres for idéen.

Sikkert er det, at tv-dinneren fik yderlig luft under vingerne i takt med, at det blev mere og mere normalt at have fryser – og tv i hjemmet i hjemmet. Da det op gennem 80’erne og 90’erne samtidig blev mere almindeligt at have mikrobølgeovn i hjemmet, tog konceptet om opvarmet mad, der kunne nydes foran skærmen yderligere fart. Og nu da vi taler om mikrobølgeovnen…

Kilder: HowStuffWorks (1), HowStuffWorks (2)Wikipedia

Mikrobølgeovnen

Mikrobølgeovnen har som mange andre innovative idéer sit udspring i en tilfældig, men inspirerende hændelse. Og glem ikke at idéen kun er en del af innovationen. Det vigtigste er stadig at bruge idéen/inspirationen aktivt, så det fører til noget konkret.

Og det må man sige, at Percy Spence gjorde, da han i 1945 gik forbi et radarsystem på sin arbejdsplads – våben- og elektronikvirksomheden Raytheon. Spence havde nemlig en chokoladebar til at ligge i lommen, og da han pludselig mærkede, at den smeltede, kom han til at spekulere.

Percy Spence tog dernæst en pose popcorn med hen til radarsystemet. Da de kort derefter poppede, var idéen til mikrobølgeovnen så småt født. Spence fandt ud af, at radarsystemet sendte mikrobølger ud med en frekvens på 2,5 gigahertz og at vand, fedt og kulhydrater reagerer på mikrobølger, der ligger omkring den frekvens.

Forsøgene lyder halvfarlige, men det var faktisk først da én fra den stadigt større gruppe, der efterhånden blev en del af forsøgene, ville tilberede et æg, at det gik galt. Ægget eksploderede simpelthen ud i ansigtet på ham.

Efterfølgende fandt Spence ud af, at han kunne fange mikrobølgeenergien inde i en lille metalboks, hvor energien ikke havde mulighed for at undslippe. Og når mad blev placeret inde i boksen, steg temperaturen voldsomt hurtigt.

Allerede i 1947 havde Spence og Raytheon bygget den første mikrobølgeovn, kaldet “Radarange,” til kommercielt brug. Mikrobølgeovnens vej til mainstream succes var dog lang og kringlet. Den første udgave var 1,8 meter høj, vejede 340 kilo og kostede 5.000 amerikanske dollar (svarer til omkring 55.000 dollars nu om dage). Disse tidlige udgaver blev kun brugt af store restauranter, på store færger og lignende.

Der gik efterfølgende nogle årtier, før mikrobølgeovnen blev allemandseje. I 1971 havde 1 procent af befolkningen i USA en mikrobølgeovn. I 1986 var tallet 25 procent. Og i 1997 havde 90 procent erhvervet sig den lille maskine.

Man kan vel her også tale om, at tv-dinner og mikrobølgeovnen har haft positive indvirkninger på hinanden. Vil man gerne kunne lave hurtige tv-dinners, skal man helst have en mikrobølgeovn. Og har man en mikrobølgeovn, er det samtidig mere fristende at lave en tv-dinner.

Kilder: WIRED, Wikipedia

Stomiposen

Opfindelsen af stomiposen er et stykke innovation, der er lige så enkelt, som det er genialt. Og så er det dansk.

Den første kendte kolostomioperation blev foretaget i 1776 af den franske læge, Pilore. Og godt nok levede patienten 45 år efterfølgende, men historien melder intet om, hvordan vedkommende levede med stomien.

Man ved dog, at mange patienter de næste små to århundreder levede meget dårligt – hvis overhovedet – med deres stomi. Resultaterne med stomioperationer var ofte meget dårlige på grund af manglende bedøvelsesmidler og antibiotika, hvilket man først for alvor fik styr på, da penicillinet blev en realitet omkring Anden Verdenskrig.

Det var dog stadig forbundet med enormt besvær, en masse forbindinger og dårlig hygiejne i form af lugt og lækager at være stomiopereret frem til 1954, da en vaks, dansk hjemmesygeplejerske kom med en genial idé.

Idéen er så simpel, at det næsten er for oplagt, men den har ændret livet for de mange stomiopererede på verdensplan siden da. Og så førte idéen i øvrigt til én af de største nuværende erhvervssucceser herhjemme, virksomheden Coloplast med 7.400 ansatte.

Idéen gik i alt sin enkelthed på at tage en almindelig frysepose, udstyre den med klæbestof på den ene side og derefter blev der standset et hul igennem.

Derefter var det let af klæbe posen fast det rigtige sted på kroppen. Og noget lettere at undgå lækager end en løsning med forbindinger.

Ca, tre linjer. Nogle gange behøves der ikke mere for at beskrive en innovativ idé, der kan ændre livet for millioner og indtjene milliarder.

I den forbindelse skal det dog nævnes, at der skulle ske meget med stomiposen, før den endte, hvor den er i dag. Og der var brug for indflydelse fra endnu en sygeplejerske, før en reel produktion blev sat i værk.

Aage Louis-Hansen ejede virksomheden Dansk Plastic Emballage, der havde fået succes ved at udvikle innovative svejsemetoder, der gjorde, at hans emballage var fuldstændig tæt. Han havde dog aldrig tidligere produceret til medicoindustrien og var skeptisk, da Elise Sørensen første gang pitchede idéen om at masseproducere stomiposen.

Til alt held var Aage Louis-Hansens kone også sygeplejerske. Hun kunne se potentialet og overtalte sin mand til at indgå en licensaftale med Elise Sørensen og producere de første 1.000 poser. Det blev fra start en bragende succes, og Coloplast blev etableret af Aage Louis-Hansen i 1957.

Bonusinfo: Ophavskvinden til stomiposen, Elise Sørensen, havde personlig motivation til sin opfindelse, da hendes søster i en alder af 32 år blev kræftopereret og efterfølgende ikke kunne komme af med sin afføring på almindelig vis.

Kilder: Dansk Sygeplejeråd, TV2, Stomiforeningen, Stomiguiden, Wikipedia

Post-it

Ja, det kan godt være stomiposen er en relativt enkel opfindelse i udgangspunktet. Lidt det samme kan man måske sige om gaffatapen.

Men ingen af dem slår næste innovation, når det kommer til enkelhed: Post-it’en.

Historien bag denne innovation er næsten utrolig. Det er vitterligt historien om produktet, som ingen vidste, de havde brug for. Og et produkt der løste et problem, ingen vidste, de havde.

Måske netop derfor var fødslen af Post-it’en så hård og langvarig. Faktisk gik der 12 år fra teknologien bag produktet blev opfundet til de første Post-it’s ramte markedet.

Kemikeren Spencer Silver arbejdede i 1968 i firmaet 3M med at udvikle ny lim. Og på den tid handlede det udelukkende om konstant at udvikle stærkere og mere hårdfør lim.

Men ved et tilfælde fandt han frem til en lim, der ikke var særlig stærk. Men til gengæld tillod dens sammensætning, at man kunne tage den af og på flere gange uden, at der blev efterladt limrester.

I årevis kæmpede Silver med at finde et behov for den nye type lim, han selv var så begejstret for, men som andre hos 3M ikke rigtigt kunne se idéen i. I 3M’s egen opfattelse lavede de industriel superlim. Så hvad skulle de bruge en så relativt svag lim til?

Silver fortsatte dog, og var faktisk så ihærdig med at pitche sin idé, at han fik øgenavnet “Mr. Persistent” på gangene hos 3M. Men hans vedholdenhed hjalp ikke, og Mr. Persistent blev skudt ned gang på gang. Indtil idéen til sidst røg i skuffen. Ikke nødvendigvis glemt, men i hvert fald gemt.

Årene gik, uden den nye lim kom i brug, indtil en anden videnskabsmand hos 3M, Art Fry, pludselig en dag stod med en meget håndgribeligt udfordring.

Art Fry øvede hver onsdag aften i et kirkekor, der sang under gudstjenesten om søndagen. Og hver onsdag brugte han små, løse stykker papir til at afmærke hvilke sange i salmebogen, der skulle synges om søndagen. Dog kun for at finde ud af, at papirerne var faldet ud igen, inden det gjaldt.

Han manglede et stykke papir med klister på. Men en type klister, der ikke efterlod mærker i bøgerne. Og så kom Art Fry i tanke om, at han havde hørt sin kollega tale om sin klister, der netop løste det problem. Fry har selv efterfølgende beskrevet, hvordan han fik et adrenalinsus, da han indså, hvad der lige var gået op for ham.

Art Fry fandt også ud af, at det ikke kun var et bogmærke med klister, men også et noteværktøj. Det fulde potentiale gik op for Fry og Silver, da de begyndte at bruge Post-it’sene til at skrive beskeder til hinanden på det udviklingsteam, der var sat til at gøre Post-it’s klar til markedet. Det blev nærmest en ny kommunikationsform på teamet.

Men det var først i 1980, efter en helt masse markedstests, at Silver, Fry og resten af deres team havde et produkt klar til at blive sendt på markedet for alvor.

Derfra gik Post-it’s deres store sejrsgang verden over.

Bonusinfo: Fry og Silver blev ikke så rige på deres produkt, som man måske skulle tro, men har udtrykt stor glæde over deres respektive karrierer hos 3M, som de begge blev hos til pensionsalderen.

Kilder: NPR, Post-it, CNN, Wikipedia

Perspektiv

Som ovenstående fortællinger gerne skulle være et bevis på, så kan der komme innovationer ud af mange kuriøse hændelser og situationer. De fleste af dem er i hvert fald ikke kommet ud af R&D-afdelinger eller problemløsningsmøder, kan man vist godt konstatere.

I flere af tilfældene har oddsene for innovation ligefrem syntes dårlige. Fælles for succeserne er, at der har været nogle mennesker bag, som har haft en vis grad af insisteren. En vis motivation. Uden denne base at handle ud fra var mange af ovenstående idéer formentlig ikke blevet til noget – i hvert fald ikke på det pågældende tidspunkt.

Handlingsforløbene indikerer, at flere af innovationerne formentlig nærmere er blevet til noget på trods af forudsætningerne, snarere end på grund af forudsætningerne.

Det er nok heller ikke ved siden af at konstatere at mennesker, der tænker nyt ofte bliver mødt med en vis modstand. Ofte vil selve idéen medføre begejstring. Men hvad med reel opbakning? Reelt samarbejde om at få idéen ført ud i livet? Der må mange organisationer nok erkende, at det halter en lille smule. Travlhed er formentlig ofte en årsag, men nok også en lidt for ofte brugt undskyldning.

Hvis man vil forøge mulighederne for, at en organisation lykkes med at innovere skal man bl.a. først og fremmest skabe en innovationskultur – f.eks. hvor positive konflikter og friktion bliver grobunden for skøre ideer og innovation. Få inspiration hertil i blogindlægget Glem disruption! Fokusér i stedet på innovation og skab resultater gennem sunde konflikter og innovationskultur.

Er du sulten på mere, er her lidt yderligere inspiration at hente.

Glem disruption! Fokusér i stedet på innovation og skab resultater gennem sunde konflikter og innovationskultur

De fleste disruption-konsulenter sælger varm luft på dåse, og ordene ”disrupt or die” er blevet gentaget til ukendelighed. Mit budskab er: Glem disruption og fokusér i stedet på hvordan du får skabt et fundament for innovation i din organisation. Dette blogindlæg giver et konkret bud på hvordan en innovationskultur kan skabes vha. fokus på teamsammensætning og konfliktledelse.

Innovationskultur forudsætning for succes

Når den øvre ledelse i en organisation bidrager til at skabe rammerne for sunde/udviklende konflikter, og projektlederne fagligt og menneskeligt er klædt på til at styre og håndtere konflikter, så åbner det for udvikling i en organisation. Der skabes nemlig fundamentet for en innovationskultur.

De store innovationer som f.eks. iPad kommer ikke ud af den blå luft eller under et “problemløsningsmøde”. De dukker op fra et miljø, hvor der er rum til at være uenige, og hvor der kommer i massevis af gode, dårlige og tossede idéer hele tiden.

At have en innovationskultur betyder ikke, at alt almindeligt arbejde i organisation og projekter skal sættes på standby. Det betyder, at der skal være rum til at være uenige undervejs i projekterne, mellem projekterne og at det, fra den øvre ledelse, er oprigtigt påskønnet, når medarbejderne kommer med idéer. Også de dårlige og de tossede!

Hvornår har I sidst fejret den bedste ide, der alligevel viste sig ikke at være gangbar i virkeligheden?

Forskellen mellem udvikling, innovation og disruption

Vi hører sjældent om innovation uden, at også disruption nævnes. I virkeligheden er dét, der sker, i de fleste tilfælde, noget mere jordnært, nemlig udvikling.

Lad os derfor få begreberne på plads.

Udvikling

Udvikling handler om de gradvise forbedringer, der sker som naturlig konsekvens af, at der tænkes over og arbejdes med et produkt eller en ydelse.

Et eksempel på udvikling er f.eks. når en smartphone får et bedre kamera.

Innovation

Innovation er både en proces og et resultat.

For at et resultat kan være en innovation, skal der være tale om en reel og tydelig nyskabelse (ikke blot en forbedring).

Et eksempel på innovation er da Apple opfandt Live Photos.

Innovationsprocessen er arbejdet, der leder frem til innovationen. Der er ingen håndfast opskrift på, hvordan en innovationsproces skal se ud, selvom der eksisterer mange processer og værktøjer, som kan inspirere og motivere til udvikling og innovation. I kommende udgivelser her på bloggen vil jeg dele nogle af mine perspektiver på disse, men i denne omgang vil jeg henvise til nogle andre solide skriverier, der forhåbentligt kan inspirere.

For inspiration, se bl.a. artiklen What Your Innovation Process Should Look Like fra Harward Business Review, som giver et indblik i grundelementerne i en god innovationsproces.

Et andet konkret eksempel er Pretotyping, som særligt inden for digitalisering er en populær tilgang – se eksempelvis denne interessante artikel fra Medium: Break the Innovation Barrier with Pretotyping.

En vigtig tværgående pointe er – uagtet innovationsproces – at for at innovationen kan blomstre, er det essentielt at det team, der arbejder med innovation er sat rigtigt sammen – og der skabes et konfliktmiljø, hvor de innovative idéer kan opstå. Det ser vi nærmere på senere.

Disruption

Disruption betyder ødelæggelse eller forstyrrelse.

I modsætning til innovation er disruption udelukkende et resultat – og oftest kan man først se disruption retrospektivt. Om en innovation bliver disruptiv (og dermed medfører disruption), er således ikke noget man kan analysere sig frem til på forhånd – men det kan naturligvis være en indledende ambition, når innovationsprocessen startes. Dette sammenfald mellem en ambition om at skabe disruption har gennem tiden fået flere konsulenter til fejlagtigt at sætte lighedsegn mellem disruption og innovation.

En innovation bliver til en disruptiv innovation, når innovationen er så markant, at den forstyrrer eller endda ødelægger hidtil succesfulde industrier og forretningsmodeller.

Lad os se på nogle eksempler for at få konteksten på plads.

Perspektivering og eksempler på disruption

Med ovennævnte definition er det åbenlyst, at en innovation som smartphonen har medført disruption – og i særdeleshed på mange områder, der ikke har noget med telefoni at gøre. Men på den anden side, hvor meget skal en industri forstyrres for, at der er tale om disruption?

Har Airbnb’s forretningsmodel eksempelvis disruptet hotelbranchen? I nogen grad, vil jeg mene.

Hvad så, når en kommune anvender en softwarerobot til at vurdere og håndtere blanketter og dokumenter – er det disruption? Knapt så meget. Min påstand er, at sidstnævnte blot er anvendelsen af en kendt innovation i en given kontekst, som medfører en udvikling vedr. blanketbehandlingen i kommunen.

Startup med ambition om disruption af nyhedsbranchen

Et andet eksempel fra min egen virkelighed.

I en af mine virksomheder, NewsButler, arbejder vi med en ny og innovativ digital platform til formidling af nyheder – en slags ”Spotify for nyheder,” om man vil. Der er tale om en innovation og ikke mere end det. Men, NewsButler har potentiale til at skabe disruption i nyhedsbranchen, hvis vi er gode og heldige nok.

Viser det sig, at vi lykkes med at introducere en ny digital forretningsmodel i nyhedsbranchen, som ændrer på de eksisterende hierarkier og som baner vej for helt nye spillere – så kan vi tillade os at sige, at vi har været med til at disrupte nyhedsbranchen (og det håber jeg inderligt, at jeg får lov til at sige en dag!).

Men indtil vi kan se resultaterne, er det ”bare” en innovation. Det er også værd at nævne, at selv om NewsButler ikke viser sig at medføre disruption, så betyder det ikke, at det er en dårlig ide. Hvis vi får bygget et solidt mediefirma oven på vores innovation og teknologi, så er det også fint. Alt nyt behøver ikke skulle ende ud i disruption for at være en succes.

Distuptive teknologier

Teknologier kan i sig selv være disruptive, uden de nødvendigvis er bundet op på en konkret løsning. Som eksempelvis Blockchain, der med en god sandsynlighed kommer til at forstyrre en række forskellige sektorer (ud over finanssektoren) – se mit tidligere blogindlæg om Blockchain.

Disruption i finanssektoren

Et interessant eksempel på disruption i finanssektoren, som i bund og grund ikke har noget med teknologi at gøre, er innovationen af low cost index funds, som har revolutioneret dele af investeringsmarkedet – særligt til glæde for almindelige opsparer.

Den annerkendte podcast, Freakonomics Radio, har en både underholdende og indsigtsgivende episode om dette emne, som har titlen The Stupidest Thing You Can Do With Your Money.

Den rette cocktail af innovation kan lede til disruption

Når man som virksomhed vil arbejde med disruption, så handler det i langt de fleste tilfælde om innovation. Kombinerer man innovation inden for det digitale, teknologi og forretningsmodeller, så har man en cocktail som kan lede til disruption, hvis man er rigtig god (og har en smule medvind på cykelstien).

Sammensætningen af innovationsteams er afgørende for succes

For at man som organisation har en chance for at lykkes med at udvikle noget reelt nyskabende kræver det at de teams, der arbejder med innovation har den rette sammensætning og er placeret rigtigt ift. forretningen.

Et innovationsteam som fagligt og kulturelt er meget ens, vil typisk have en stor faglig dybde inden for et afgrænset område. Det giver en risiko for at teamet (og dermed innovationerne) bliver ensporet og segregeret fra resten af virksomheden. En sådan afkobling fører ikke til innovation – men derimod til udvikling inden for det felt, hvor teamet har den faglige tyngde.

Når et innovationsteam derimod fagligt og kulturelt er meget forskellige, og dermed har bredt fagligt fokus, giver det en bedre forankring i virksomheden som helhed. Derfor har teamet lettere ved at opsamle ideer fra en omkringliggende organisation, og det gør igen, at det er lettere at udnytte det samlede idépotentiale, der eksisterer i enhver virksomhed. Dette heterogene innovationsteam er således forudsætning for at kunne lykkes med innovation.

Et innovationsteams placering i en organisation skal sikre, at teamet reelt har mulighed for at eksekvere uden at blive forstyrret af ”dagligt arbejde” (i hvert fald i de tidsrum, der er helliget innovationsarbejdet).

Innovation kommer dog ikke med teamet alene – der skal mere til – nemlig konflikter.

Citat MARGARET HEFFERNAN

Friktion og konflikter fører til innovation

Hvad skal der til, for at innovationstemaet faktisk kan innovere?

Den amerikanske entrepreneur og forfatter, Margaret Heffernan, har meget koncist forklaret det i som: “For good ideas and true innovation, you need human interaction, conflict, argument, debate.”

Friktion mellem mennesker kan enten være udviklende (konstruktive konflikter) eller afviklende (destruktive konflikter). Forskellen på om en konflikt er konstruktiv eller destruktiv, er alene måden, man håndterer den på – når rammerne er trygge, skaber konflikten positiv energi og udvikling.

Med andre ord skal man udvikle et sundt konfliktmiljø, hvis man reelt vil lave grobund for friktion og derigennem udvikling og innovation.

Et sundt konfliktmiljø kendetegnes ved tillid, samt at der er plads til uenighed med respekt for forskellige meninger og holdninger. Det indebærer en fælles forståelsesramme og accept omkring konflikter og håndteringen heraf. Jo større grad af tillid, jo mere tryghed giver det den enkelte til at give udtryk for sine meninger og bidrage med alternative tænke-ud-af-boksen forslag.

Denne matrice kan anvendes til at få overblik over, hvor en gruppe potentielt set befinder sig ift. et konfliktmiljø. Det enkelte felt er ikke en diagnose, men kan ses som en risiko eller mulighed, der bør analyseres. Der behøver eksempelvis ikke at være skjulte konflikter, hvis miljøet i gruppen er præget af mistillid og umiddelbar enighed, men der er grobund for, at de opstår.
I grupper, hvor der er er høj grad af tillid og umiddelbar enighed, kan man med fordel skabe debat, uenighed og dermed udviklende konflikter. Dette kan, i rette sammenhænge, være grobund for mere og bedre udvikling og innovation end, hvis teamet fortsætter med ”business as usual”.

Når man leder et team ind i (udviklende) konflikter, skal man være opmærksom på, at vi som mennesker er meget forskellige ift., hvordan vi oplever konflikter – også de udviklende. Nogen har det svært med uenighed, mens andre trives eller motiveres af det. Det skal man være opmærksom på, når et innovationsteam sammensættes.

Sammensættes eksempelvis et team, hvor provokationsgrænsen (grænsen for hvornår man føler sig provokeret, eller hvor interne spændinger bliver ubehagelige) er lav, vil udvikling/innovation være sværere, end i et team med en høj provokationsgrænse. Man skal være særligt opmærksomme på at håndtere de spændinger og konflikter, der opstår, når et team har deltagere med både lave og høje provokationsgrænser. De deltagere, der har lav provokationsgrænse, kan opleve innovationsprocessen som meget ubehagelig og have en følelse af, at de bliver ”kørt over.”

Alle konflikterne kan blive konstruktive (udviklende) eller destruktive (åbne konflikter) – det er alene måden, man håndterer dem på, der afgør udfaldet.

Opsummering og videre inspiration

Når man som organisation skal innovere skal man bl.a.:

  • Være bevidst om hvad innovation er og ikke er
  • Sætte det rette team, som er heterogent, bredt forankret og har arbejdsro
  • Etablere et sundt konfliktmiljø
  • Ledelsesmæssigt understøtte en stærk innovationskultur, f.eks. gennem at fejre alle innovationer og opildne til sunde konflikter og debat

Der er selvfølgeligt mange andre ingredienser i at få succes med innovation, bl.a. at organisationens ledelses/styringsmæssige processer ikke må spænde ben for innovative eksperimenter (f.eks. med en rigid og uhensigtsmæssig budgetproces). Dette og andre omkringliggende elementer vil jeg anbefale, at du læser mere om i artiklerne The 5 Requirements of a Truly Innovative Company og 10 Tips for Successful Innovation Teams.

Er du sulten på mere, så tag et kig på denne inspirerende TEDx.

Email erstattes af samarbejdsværktøjer

Email dør langsomt og sikkert

Email er en døende teknologi (selv om den nok ikke komplet uddør lige med det samme). Denne trend har været tydelig i flere år – og seneste bevis er, at Slack lige har rejst 250 mio. USD i venture kapital, hvilket bringer deres valuering op på astronomiske 5.1 mia USD.

Services der erstatter emails

Services, der langsomt, men sikkert, afliver email er f.eks.

  • Collaboration services så som Slack m.fl., der går direkte efter at aflive mail-kommunikation
  • Integrerede collaboration værktøjer i alt fra projektstyringsværktøjer til tekstredigering og fildeling, der fjerner behovet for mailudveksling
  • Notifications fra services og apps kommer frem på skærmen uden behov for afvisering på email (tænk på f.eks. notifications på LinkedIn, facebook m.fl.)
  • Chat support, som vinder frem og tager over som det hurtigere og effektive alternativ til email (implementeret i f.eks. Google og Dinero)
  • Messaging, som jo i virkeligheden har afløst både email, sms og samtaler. Vi ser det hele tiden og vi tænker ikke engang over, at når vi f.eks. skriver sammen over Skype eller Messenger så er vi med til at aflive email.

Enormt effektiviseringspotentiale

Aflivning af emails medfører et enormt effektiviseringspotentiale i organisationer af alle typer.

Det er derfor relevant, allerede nu, at overveje hvordan de interne og eksterne kommunikationsveje/kanaler skal foregå ifm. det almindelige arbejde fremadrettet. En slags intern kanalstrategi kan man næsten kalde det.

Ifm. udarbejdelsen af en intern kanalstrategi, er det væsentligt at huske på, at de gode gammeldags samtaler mennesker imellem, i mange tilfælde er et stærkere alternativ, som ikke må fuldstændigt glemmes i jagten på smarte digitale løsninger.

Skal robotter, der erstatter menneske-arbejde, betale skat?

Dette blogindlæg blev oprindeligt udgivet den 18. februar 2017 på en af mine gamle, nu nedlagte, blogs. Debatten behandlet i denne post er fortsat relevant, og jeg har derfor valgt at genudgive artiklen her på bloggen.

I et en opsigtsvækkende artikel i Quartz stiller Bill Gates spørgsmålet, som robotter skal betale skat. Hvad der indledningsvist virker som et spøjst spørgsmål kan i de kommende år gå hen og blive højest relevant for vores samfund.

Se videoen her med Bill Gates interessante perspektiv på sagen.

Det er ganske givet at en meget lang række opgaver, som i dag laves af mennesker, der arbejder og betaler skat af indkomsten, i en ikke fjern fremtid, kan løses af robotter. Hvad sker der med vores samfundsøkonomi, hvis en mærkbar del af arbejdsstyrken ikke længere betaler skat?

Der er selvsagt umådeligt mange aspekter af et svar på dette spørgsmål. F.eks. om robotter i virkeligheden blot frigør arbejdskraft til de jobs, der i dag mangler hænder? Eller om behovet for penge til at drive samfundet falde i takt med automatisering gennem robotter, således at manglende skatteindtægter ikke er et problem?

Det ekstreme scenarie omkring et fuldt automatiseret samfund, hvor mennesker er på “borgerløn” debatteres lystigt i denne tid (bl.a. i denne artikel i Inspiration). Og givet er dette en interessant debat, men vejen dér hen (hvis vi kommer der til) vil bestå af en konstant stigende automatisering af jobs – og hvordan håndterer vi som samfund og samfundsøkonomisk dette?

EU lovgivning på vej for robotter
Også i EU har man fået øjnene op for, at der kommer til at ske ændringer af vores samfund de kommende år. Så sent som i januar i år blev en rapport, der giver nogle indledende rammer for hvordan en lovgivning kan skrues sammen godkendt i parlementets “Legal Affairs Committee”.

Indledningen af rapporten, som kan læses her, viser meget tydeligt at EU for længst har forstået, at robotteknologi og kunstig intelligens er noget, som får enorm indvirkning på vores fremtidige samfund:

whereas now that humankind stands on the threshold of an era when ever more sophisticated robots, bots, androids and other manifestations of artificial intelligence (“AI”) seem poised to unleash a new industrial revolution, which is likely to leave no stratum of society untouched, it is vitally important for the legislature to consider all its implications;

Kunstig intelligens og hvad det gør ved vores samfund

Forståelse af teknologien og den menneskelige/samfundsmæssige impact der kommer af paradigmet (og alle buzz-ordene) omkring kunstig intelligens er helt essentielt for alle – men i særlig grad os der arbejder med it. Budene på hvad det kommer til at betyde for både vores samfund, arbejde og liv generelt er mange.

Bloggen WaitButWhy har udgivet to seriøst gode posts om emnet, der opsummerer både forskning og den virkelighed vi befinder os i lige nu, og sætter alt dette i et perspektiv, så det er forståeligt for almindelige mennesker.

Jeg vil kraftigt anbefale at læse de to posts: The AI Revolution: The Road to Superintelligence og The AI Revolution: Our Immortality or Extinction, hvis man ønsker overblik og ikke mindst perspektiv.

Ovenstående er meget lange, så som alternativ findes også en uofficiel oplæsning af begge indlæg. Den kan høres via SoundCloud.

Har du ikke så meget tid, så kig denne TEDx Talk med Jeff Dean, som er leder af Googles hjerne-projekt. Han giver gode eksempler og et glimrende overblik, omend han ikke berører de (interessante og relevante) etiske og mulige problematiske konsekvenser ved AI superintelligens, som ovennævnte blogpost går i dybden med.

Blockchains mange muligheder

Blockchain er kun lige på vej ind i bevidstheden i Danmark, men blockchain er en teknologi, som mange i it og forretning bør interessere sig for, da teknologien giver en række hidtil utænkelige muligheder for både virksomheder og offentlige organisationer.

I artiklen Banking Is Only The Beginning: 30 Big Industries Blockchain Could Transform er der en række interessante nye områder, der kan optimeres med Blockchain.

Hvis du kun har to minutter, så skim denne præsentation fra IBM: Blockchain Trend Report, 2017.

Første blog post

Velkommen til min blog!

Jeg har siden år 2000 blogget on/off på forskellige sites, og jeg har nu bestemt mig for at genoptage det. Dels fordi jeg elsker at skrive, men i særdeleshed også fordi jeg har meget på hjerte inden for mine forskellige arbejdsområder – og frem for at sprede viden ud på mine forskellige websites og sociale medier så, bliver min blog her på kristiansorensen.dk/blog det primære omdrejningspunkt for den viden jeg deler.